10 eksperter indgår i en nyoprettet PFAS-videnstaskforce, der skal bidrage til at sikre fokus på det, der giver størst effekt, når mennesker og miljø skal beskyttes mod PFAS.
PFAS-videnstaskforcen, der netop har afholdt sit første møde, skal i slutningen af året pege på, hvor der mangler viden om PFAS.
I slutningen af 2024 kommer gruppen med anbefalinger til en prioriteret indsats mod PFAS-forurening.
Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Deltagerne i videnstaskforcen skal skabe et overblik over vores viden om PFAS i Danmark og internationalt. PFAS-forurening er et omfattende fagfelt, og vi skal have zoomet ind på de steder, hvor det er mest presserende, at vi får sat gang i ny forskning, og hvor vi allerede nu er klar til at handle, siger kontorchef Jane Hansen fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen oplyser, at man sammen med relevante myndigheder har "sat et hold af eksperter, der på hver deres felt kommer hele vejen rundt om risikoen ved PFAS i miljøet".
Deltagerne er: Ann Lyngberg, Arbejdsmedicinsk Klinik i Holbæk, Anders Baun, DTU, Anne Marie Vinggaard, DTU, Poul Bjerg, DTU, Bjarne Strobel, Københavns Universitet, Xenia Trier, Københavns Universitet, Tina Kold Jensen, Syddansk Universitet, Inge S. Fomsgaard, Aarhus Universitet, John Jensen, Aarhus Universitet og Katrin Vorkamp, Aarhus Universitet.
Miljøstyrelsen og andre aktører har de senere år fundet PFAS i miljøet stort set alle steder, hvor der er ledt efter det for eksempel i havskum, græs, jord, vand og vilde ænder.
Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.
- Vi kommer til at leve med PFAS i vores omgivelser langt ud i fremtiden, men eksperterne skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi undgår, at mennesker udsættes for PFAS i miljøet i sundhedsskadelige koncentrationer, siger Jane Hansen.
/kold
