Økologisk mælkeproducent: Rapsfrø giver køerne et tiltrængt energiboost

Af Filip Friis – fortalt til Peter Winther Mogensen

Køerne er nu på stald døgnet rundt. Normalt plejer tiden lige efter indbinding at være præget af, at køerne skal vænne sig til vinterfoderet og komme tilbage i energibalance. Nogle køer skal også gerne tage nogle kilo på igen, før de er i balance.

Men sådan er det ikke i år, og jeg vil indtil videre tilskrive det, at vi er begyndt at fodre med rapsfrø.

Rapsfrøene indeholder 12-13 MJ per kilo tørstof og har dermed tæt på det dobbelte energiindhold i forhold til vores korn og grovfoder. Det ser ud til, at rapsen giver køerne et energiboost, fordi der er meget energi, og fordi det er letoptageligt.

Det er tydeligt at se på køerne, at de er i bedre balance nu, end de plejer at være på denne årstid. Vi kan også se, at der er en del flere brunster, end vi plejer at observere, og det skyldes nok også den positive energibalance.

Vi giver 500 gram rapsfrø per ko per dag. Rapsen haybustes og tilsættes syre, hvorefter vi blander det i præmixen. Min oprindelige plan var at køre med en lavere mængde rapsfrø, men nu fodrer vi med de 500 gram per ko per dag, og når det slipper op ved slutningen af november/start december, så tager vi en periode for at se, hvordan det er at fodre uden rapsfrø.

Vi har avlet en del raps i år, men jeg blev fristet af salgsprisen til grovvareselskabet, så nu har vi kun til et lille egetforbrug.

Købt kolbemajs

Jeg har tidligere nævnt, at majshøsten ikke så ud til at blive særlig god. Og med majsen i siloen kan jeg se, at mine forudsigelser holdt stik. Vi havde majs på nogle lejede arealer, og her har blandt andet et skævt reaktionstal lagt en dæmper på majsens vækst.

Vi har rigeligt grovfoder, men jeg har alligevel købt 25 hektar majs, som skal høstes som kolbemajs. Jeg har altid drømt om at prøve at fodre med kolbemajs, og nu bød lejligheden sig til at prøve det. Jeg kender andre, som ikke har kunnet købe grovfoder, så jeg er glad for, at jeg takkede ja til tilbuddet.

Kolbemajsen skal bidrage med letoptageligt energi, og så har det den yderligere fordel, at det tæller som grovfoder. Som økolog skal jeg fodre med mindst 60 procent grovfoder, så det får vi ikke svært ved at leve op til, når vi nu også kan tage kolbemajs med i rationen. Mine jerseykøer vil formentlig også sætte pris på det letoptagelige energi i kolbemajsen.

Går det godt med kolbemajsen er jeg klar til at så 35 hektar med kolbemajs næste år.

Vi har også netop høstet et femte slæt, som har en rigtig god kvalitet og helt klart kan bruges til malkende køer. Der var ikke den store mængde, men med den gode kvalitet går det nu nok. Når jeg ser på årets første tre slæt, så glædes jeg over, at vi har et gens. I alle tre slæt på 18-18,5 procent protein og et energiindhold på den gode side af 6,4 MJ per kilo tørstof.

Skifter til kviekrydsninger

Vi har igennem et stykke tid brugt charolais på de ringeste malkekøer, men nu skifter vi til kønssorteret angus, som giver kviekalve. Det lyder måske lidt skørt at stræbe efter at få kviekrydsninger med kødkvæg, men jeg føler mig tvunget til at skifte strategi.

Vi har salmonella på ejendommen og med nye stramninger i hjerteordningen, må vi ikke længere aflive tyrekalve. Det har vi gjort nogle perioder efter råd fra besætningsdyrlægen, som har udarbejdet vores saneringsplan. Men hvis vi fortsat afliver en kalv i ny og næ, så mister vi vores tre velfærdshjerter. Også selvom det sker som led i en saneringsplan. Jeg har svært ved at se, at økologisk mælk kan sælges med nul hjerter.

Jeg har overvejet, om vi skulle udvide vores hold af stude, men det vil blive alt for mange dyr. Jeg har også tænkt, om vi skulle leje en stald og fede konventionelle slagtekalve til danskkalv, men indtil videre er jeg mest stemt for at krydse med angus og få kviekrydsninger. Dem kan vi selv opdrætte og så slagte dem efter en sæson på græs. Det bliver næppe en god forretning, men det er et valg jeg må tage, så længe vi skal slås med salmonella. Og med den store forekomst af salmonella i nærområdet vil det tage flere år at bekæmpe.

Markplan til revision

Jeg er begyndt at planlægge næste års markdrift. Jeg vil skære lidt ned på specialafgrøderne og koncentrere mig om færre afgrøder. De afgrøder, vi kommer til at dyrke, skal kunne fodres op til køerne, hvis det glipper med kvaliteten.

Der kommer også til at ske ændringer på gødningsfronten. Jeg plejer at aftage en del protymelasse, men det kan jeg ikke få til næste år, da der er opstået kamp om gødningen. I stedet har jeg lagt billet ind på biogasgylle, som er let at skaffe endnu. Jeg har fået leveret det første. Det er dog ikke økologisk gødning, men jeg vil ikke undvære de kilo kvælstof til afgrøderne.

Jeg vil også som noget nyt benytte startgødning. Der er kommet to typer økologisk startgødning på markedet og jeg vil prøve den ene til vores majs. Jeg planlægger også at bruge startgødning til halvdelen af vårbyggen for at kunne se den mulige effekt.

Jeg overgår også til 25 centimeters rækkeafstand i alle kornafgrøder. Vi har som noget nyt sået vinterbyg, og her skal der laves udlæg med kløvergræs. Går det godt med udlægget kan jeg måske nå at tage to efterslæt. Og det vil også være rart med en tidlig kornafgrøde, så høsten kan strækkes lidt ud.